Det britiske rock band Editors har set muligheden for at erobre nye jagtmarker ved at alliere sig med super DJen Tiesto.
Det er gruppens seneste single "Papillon" som er blevet peppet en hel del op af den hollandske super DJ, og pludselig er der ikke tale om en omgang Nephew agtig pop men derimod et ret så lækkert trance præget nummer.
Rent vokalmæssigt er remixet 100% tro mod originalen, og selvom originalen bestemt ikke er noget dårligt nummer, så synes jeg den faktisk rigtig fede vokal kommer noget bedre til udtryk under det mere trancede synth som Tiesto ligger for dagen.
Jeg havde personlig aldrig hørt om Editors før, nok fordi jeg hører utrolig lidt til rock genren, men herligt som et remix kan åbne op for nye vinkler til et band, man ellers aldrig ville stifte bekendskab med.
Hitmæssigt tror jeg ikke så meget på det, da det ganske enkelt er for trancede til det danske publikum, men helt bestemt et nummer der godt kan få nogen spins på det hjemmelige anlæg.