Den britiske producer og remixer Warren Clarke har på det seneste stået bag en lang række udgivelser, og nu er han så klar med tracket "Bitch Is Back" i selskab med Jonni Black og Sheena.
Som altid leverer herren Clarke lækker house, lidt i stil med Shapeshifters, og ligesom netop Shapeshifters så leverer han også nogen fantastisk lækre vokaler.
Denne "Bitch Is Back" er ingen undtagelse, og den lækre housesound bliver båret frem af en mindst ligeså lækker vokal fra Sheena. Det her er ligeså topfedt som flere af de tracks Shapeshifters har leveret bl.a. "Lola´s Theme".
Udover Vocal Radio Edit og Vocal Mix indeholder singlen også et Soul Junkie Remix, og det remix lyder faktisk hen ala de to andre versioner, så der er egentlig ikke så meget nyt at berette om i den henseende.
Jeg er helt vild med dette nummer, som ganske enkelt bare er et super lækker vocal house track, som man ikke andet kan andet end blive glad i låget af.
Hvad angår hitværdien i tracket, ja så må det komme an på en tester, men mon ikke det kan bruges, uden det dog bliver en decideret gulvpakker.
Link til YouTube