DJz.dk DanceChart.dk Udstyrsforhandlere Forum Marked Partner: MensCare.dk



Remady P&R - No Superstar (remixes) (4302)

Skrevet af Lars Beck, DJz.dk den 17/04-2009 kl. 23:16


Remady P&R - No Superstar (remixes) (Electro house) (?)

Skribentens vurdering:

Hit-potentiale:

Pladeselskab: idol inc.

Vi har tidligere omtalt førstesinglen på Jon’s nystartede pladselskab, idol inc., i rosende vendinger her på DJz.dk. Det er med det schweiziske act Remady P&R, nummeret hedder No Superstar, og siden vi sidst havde fat i nummeret har charthistorikken fået tilføjet:

  • #3 i Norge

  • #9 i Danmark

  • #10 i Skandinavien

  • #4 i Tyskland og

  • #1 i hjemlandet Schweiz

No Superstar er netop landet med Ideal-posten i 3 nye remix, bl.a. det længe-ventede James Kayn remix, så der burde være mulighed for at høre ét af dem, rundt omkring i landet allerede i denne weekend.

Udover James Kayn er det Kasper Svenstrup & Thomas Vendelboe samt det hemmelige projekt LuvLuv, der nu har lagt dansevenlige beats på No Superstar.

Den gennemgående stemning i remixene er stadigvæk sol og sommer, men hvor originalen jo både havde akustisk guitar og synth-sax ud over det hele, så er der nu dømt rendyrket electro-dance. No Superstar bliver med disse 3 remixes flyttet fra Løkken til Ibiza!

Både Kayn, S&V og LuvLuv bruger kun tekstlinjen I aint no superstar. I’m just like you are. There’s no spotlight shining on me, og dét bliver en lille smule trivielt i længden, men isoleret set virker det fint på hvert enkelt remix.

Jeg er ret begejstret for alle 3 remix; James Kayn kører videre i hans nærmest copyright-stilsikre stylo. I Danmark er der bare ingen over og ingen ved siden af James Kayn – basta!!
Introstykket har næsten rent beat, det bliver suppleret med lidt synth, lidt kor, og så lidt mere synth. Efter lidt vokal bryder synthbassen løs, og så er der ingen vej tilbage: Der er dømt dansefeber!!

Svenstrup & Vendelboe kører også electrostilen på deres remix af No Superstar. Opbygningen er den klassiske: intro, synth, vokal. Herefter breaker nummeret helt ned i tempo, og kommer langsomt op igen, med mere vokal og lidt mere soft-synth. Ikke så ’hårdt’ electro-dance som Hr. Kayn’s remix, men det swinger fedt, og det passer godt ind i flere formater. Og jeg tror derfor også, at dé radiostationer der spiller dance og house, vil lægge Svenstrup & Vendelboe remixet i playlisten (det kræver dog nok en edit version, da remixet varer 6 ’ikke-radiovenlige’ minutter!)

LuvLuv er et hemmeligt remix-projekt. De/det/han/hun bygger også helt traditionelt op med beat, lidt vokal, break, og så kører bussen igen... Der er ikke så meget mere at sige – after all, det ér jo lidt hemmeligt dét hér...

Der foreligger endnu ingen oplysninger om, hvor disse 3 remixes er tilgængelige, så skriv gerne evt. links i kommentar-felterne hér nedenunder, hvis du kommer i nærheden af både lytte- og købe-links.

  

 

  Vis næste pladeanmeldelse
  Tilbage til Pladeanmeldelser
  Del denne side med vennerne på facebook
  Vis arkiv

Kommentar #1:

Skrevet af Lukas den 18/04-2009 kl. 03.07

http://www.youtube.com/watch?v=d_Pk1ZDKPaA

Faldt lige over Svenstrup & Vendelboes version...

Kommentar #2:

Skrevet af Christina den 18/04-2009 kl. 12.38

Modtog den som promo for et stykke tid siden og er ganske solgt til LuvLuv rmx'et. Godt arbejde

Kommentar #3:

Skrevet af Jon den 19/04-2009 kl. 18.27

Fik også remix promoen tilsendt fra Idol Inc. for noget tid siden og havde mit første spin på James Kayn remixet med rigtig god respons... Men er jeg den eneste der ikke er så meget til Svenstrup & Vendelboe remix, eller er jeg bare helt galt på den? :S
Er meget mere til James Kayn og Original Mix'et....





DJ KI:VO

Resident: Club Gimle (Roskilde)

Kommentar #4:

Skrevet af Keld den 19/04-2009 kl. 20.06

TOP TOP TRACK! $$$$$





VH. Keld Sommer - DJz.dk

Put the needle to the groove...

Kommentar #5:

Skrevet af Morten den 19/04-2009 kl. 20.44

lyt på www.myspace.com/jameskayn

Kommentar #6:

Skrevet af Simon den 20/04-2009 kl. 14.44

den rykker for vildt på dansegulvene i jylland

Kommentar #7:

Skrevet af Christoffer den 22/04-2009 kl. 16.07

Original mix er f*cking HOT!

Jeg elsker Jon Nørgaard eller hvem pokker der end har produceret det her nummer.

HIT! =)





/hess

Kommentar #8:

Skrevet af Mikkel den 23/04-2009 kl. 09.05

Jeg hælder mest til Svenstrup & Vendelboe remix





Mikkel Jacobsen

Dj Mikkel LaFloor

Kommentar #9:

Skrevet af Christian den 09/05-2009 kl. 12.46

Hør alle versionerne af "No Superstar" på Idol Inc.'s facebook gruppe under "Video":
http://www.facebook.com/group.php?gid=67926418831#/group.php?gid=67926418831

Mvh
Christian Worm

9 kommentar fundet. Viser resultater fra 1 til 9
Gå til side: 1

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar

Har du ikke en profil kan du oprette dig herfra.

PARTNERE

LINK TIL OS

REGLER OG BETINGELSER

F.A.Q.

CREW

EKSTRANET

KONTAKT

ANNONCÉR