DJz.dk DanceChart.dk Udstyrsforhandlere Forum Marked Lej en DJ på DJroom.dk



Infernal - Electric Cabaret (Album) (6177)

Skrevet af Kasper Kopping, DJz.dk den 30/07-2008 kl. 11:26


  Infernal - Electric Cabaret (Album) (Electro) (Border Breakers)

Flere anmeldelser af Infernal:
  Can´t Go Back
  Alone, Together (Svenstrup & Vendelboe Remix)
  Alone, Together
  Love Is All...
  Redefinition (remixes)
  Electric Light (remixes)
  Whenever You Need Me (Remixes)
  Whenever You Need Me (Hampenberg Pop Remix)
  Whenever You Need Me
  Downtown Boys (Remixes)
  Downtown Boys
  Self Control
  Ten Miles (remixes)
  Ten Miles
  From Paris To Berlin (International Edition)
  A To The B
  Keen On Disco (Remixes)
  Keen On Disco
  From Paris To Berlin (Album)
  From Paris To Berlin
  Cheap Trick Kinda' Girl
  Let me hear you say yeah
  Muzaik (Album)
  You recieve me / Humbled by nature
  Humbled by nature
  Muzaik (DJ Tandu remix)
  Waiting For Daylight [album]
  Muzaik
  Sunrise
  Sunrise


Skribentens vurdering:

Hit-potentiale:


Så har jeg fået snitterne i det nye album fra Infernal her et par uger inden det udkommer. Titlen er "Electric Cabaret" og dette navn er nok ikke helt tilfældigt.

I hvert fald er det her en ren cabaret af herlige popsange i det dansable univers, der - ligesom et musikalsk teaterstykke - fremstår som en helhed og et samlet værk på bekostning af den for mange dance-projekters vedkommende velkendte formular med et par oplagte singlehits og ellers ligegyldige sange for resten af pengene.

Hvor Infernal tidligere har slået sig op på sækkepibe-helvede, afrikaner-sang, et velkendt riff inspireret af Dizzy Mizz Lizzy og deslige for at hitte på dansegulvet (ikke et ondt ord om dét), så kan man tydeligt høre, at Paw og Lina er blevet mere modne, og at de mere end tidligere nyder at spille live.

Langt de fleste numre egner sig glimrende til live-levering med indlevelse, følelse og energi. Numre, man kan føle, i stedet for de tidligere partytracks, hvor det måske nærmere var bassline og de kulørte scene-shows, der skabte magien, frem for de glimrende musikalske evner både Paw og Lina virkelig besidder.

Den røde tråd holdes hele vejen igennem med kraftig inspiration fra det elektroniske disco-univers i 80´erne. Det er tydeligt, at Lina og Paw er gået efter et specielt lydunivers hele vejen igennem, og sigter muligvis atter engang mod succes på de engelske homo-klubber. Stilen er i hvertfald særdeles velegnet til et ordentlig dragqueen-party, men herhjemme kan vi også være med.

Du kender allerede hitsinglen "Downtown Boys", men herudover er der flere numre, som kunne være singlemateriale. Det er lidt svært, at bedømme, hvad der bliver spillet ud næste gang. Det kunne også sagtens blive en ballade, der ender som single - f..eks "Back To Youth" eller smukke "Days Full Of Loving". De har jo prøvet det før med de mere stille udgivelser ala "Ten Miles".

Det mest oplagte singlevalg er efter min mening tracket "Redefinition". Eneste men - for der er et men - er, at jeg i visse passager og især på vokalstykkerne hører meget af den tidligere single "Keen On Disco" i nummeret. Det glemmer man dog hurtigt, når guitarerne spiller, og bassen pumper.

Også ros for, at numrene samlet set indeholder mange live-elementer. Masser af guitarer, keyboards, piano etc. der giver albummet en herlig live-feeling.

Ud over de allerede nævnte numre, vil jeg fremhæve den afdæmpede dance-sag "Whenever You Need Me" som topklasse. Et track, hvor Linas vokal virkelig kommer ud over kanten. Den groovy "Burning Up" med en Axwell-agtig bassline og et voldsomt fængende refrain er også super. Mindre glad er jeg for de mere hårdtslående og aggresive "Punk Disco" og "Silver Surfer", men det er også umuligt at bryde sig om samtlige 14 numre på et album.

Som afslutningsnummer finder man "Behind The Music" som er et instrumental track. Her lyder det som om, Paw har fået lov at lege lidt ekstra, og hvor der inkorporeres alle mulige effekter, synths, guitarer og elektro-elementer. En sjov og finurlig afslutning på et album, der vil holde Infernal "up there" et stykke tid endnu.

Man kan sige, at de ikke er gået et skridt tilbage i forhold til deres seneste udgivelse, men heller ikke et langt skridt frem. Jeg ser f.eks ikke en klar verdenshitsingle ala "From Paris To Berlin" her, men mindre kan også gøre det.

 

  Vis næste pladeanmeldelse
  Tilbage til Pladeanmeldelser
  Del denne side med vennerne på facebook
  Vis arkiv

Kommentar #1:

Skrevet af René
den 30/07-2008 kl. 22.09

Efter at have læst denne anmeldelse og den på djdanmark, så kan jeg næsten ikke vente til albummet kommer i butikkerne.

Downtown Boys synes jeg er et super fedt nummer så glæder mig til at hører resten af albummet!

Kommentar #2:

Skrevet af Casper
den 31/07-2008 kl. 00.55

Jeg modtog "Electric Cabaret" tidligere, og jeg er faktisk rigtig positivt overrasket. Super cool plade med flere oplagte singleudgivelser. Jeg stemmer for, at"Whenever You Need Me" bliver næste single, men der er andre gode kandidater





/ Best regards

Casper Nielsen

Kommentar #3:

Skrevet af Kasper
den 31/07-2008 kl. 11.09

Jeg har faktisk også efter at jeg lavede anmeldelsen lagt mærke til, at der på coveret står:

Including "Downtown Boys" og "Whenever You Need Me". Det plejer at være et meget godt tegn på, hvad der i hvert fald kastes ud som single...





Kasper Denager Kopping, DJ på Streckers

Kommentar #4:

Skrevet af Lars
den 31/07-2008 kl. 11.23

Det er korrekt mht. den næste single: Det ER "Whenever You Need Me" - den er på vej ud til landets radiostationer i disse dage...

Hilsen én der i-k-k-e hedder Mia Ben-Ami!





Vi kan jo ikke allesammen

kun spille musik du kender...

Kommentar #5:

Skrevet af Lars
den 31/07-2008 kl. 11.27

- superfed koncert på Langelands Festivalen onsdag aften iøvrigt!!
Infernal spiller jo den fede rock, fordi kendetegnet for den fede rock er at man ikke kan stå stille til den...

5 kommentar fundet. Viser resultater fra 1 til 5
Gå til side: 1

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar

Har du ikke en profil kan du oprette dig herfra.

HOSTED VED FAIRWEB APS

LINK TIL OS

REGLER OG BETINGELSER

F.A.Q.

CREW

EKSTRANET

KONTAKT

ANNONCÉR