DJz.dk DanceChart.dk Udstyrsforhandlere Forum Marked Partner: MensCare.dk



Inez - Bad Intentions (1228)

Skrevet af Kasper Kopping, DJz.dk den 27/05-2008 kl. 09:47


  Inez - Bad Intentions (Pop) (Zoo Productions)

Flere anmeldelser af Inez:
  Bed & Breakfast (album)
  Walk Away Tonight (Alle mix)
  Walk Away Tonight (Carl Rydén Remix)
  On The Spot

Skribentens vurdering:

Hit-potentiale:


Det var med store forventninger, at jeg modtog den nye single "Bad Intentions" fra Inez - eller Tina Gavilanes, som er hendes borgerlige navn.

Efter at have voldspillet "On The Spot", "Mi Aire", Carl Rydén mixet af "Walk Away Tonight" og især verdenshittet "Stronger" trænger jeg nemlig snart til nyt materiale fra den mørklødede, pæredanske sangerinde.

Lad mig sige med det samme, at forventningerne ikke umiddelbart bliver indfriet. "Bad Intentions" er nemlig, selv om det stadig har dance-præg, mere i radiouniverset og lyden er knapt så kommerciel som tidligere.

En lidt mørkere, dyster og eksperimenterende lyd præger løjerne, men når det er sagt, så vinder nummeret helt klart ved flere gennemlytninger. Det er især det melodiøse omkvæd, der fænger.

Men igen: Der er ikke rigtig noget i "Bad Intensions", der får mig til at råbe floorfiller i den originale version, der vel bedst kan betegnes som afdæmpet elektro-pop.

På promo-singlen her ligger ud over originalen (som også er repræsenteret i Extended Version) også to remixes, der efter min mening ikke holder. Først Cane´s Busy Night Remix, der er en omgang larmende og rodet elektro, og som ikke indeholder mange elementer fra originalen og med vokal-bidder, der er stærkt opklippede. Gad vide hvem der har tænkt, at det her remix vil tage kegler? Jeg synes, det er skidt.

Eskimo Club Mix er inspireret en anelse af Trentemøller med et virvar at lyde, synths og elektronisk leg og det er aldrig noget, jeg vil komme til at spille. Med den forførende vokal in mente havde jeg hellere set et mere mainstream housemix ala Weekend Wonders, som før har remixet Inez, men den gode Fritz Niko har måske haft lidt for travlt med sin manager-tjans for Inez til at komme i studiet. Der kan selvfølgelig også ligge tanker om inhabilitet osv. bag, hvis en manager remixer sin egen kunstner. 

Hvem ved - måske der snart dukker en remixpakke op til de danske deejays. Indtil da vil jeg nøjes med at udråbe radiohit for "Bad Intentions" med den rette support. Der er i hvert fald thumps up for at prøve en ny lyd i stedet for at køre i samme rille som "Stronger". Det ville man ellers let kunne have været forfalden til med tanke på, hvor stort et hit det blev.

Læg i øvrigt mærke til bonus tracket "Mi Aire 2008", som er en opdateret version af hendes hit fra sidste år. Stilen er blevet lig Matt Pakoras "Dangerous" og det latinpræg, der prægede nummeret i original-form, er væk til fordel for Timbaland-inspireret r´n´b.

En glimrende opdatering, som giver promoen her en ekstra stjerne!

 

  Vis næste pladeanmeldelse
  Tilbage til Pladeanmeldelser
  Del denne side med vennerne på facebook
  Vis arkiv

Kommentar #1:

Skrevet af Peter den 27/05-2008 kl. 23.14

Jeg er frisk på et remix, ingen tvivl.

Dj PB.

www.djpb.dk
www.myspace.com/djpbmusic

Kommentar #2:

Skrevet af Jacob den 28/05-2008 kl. 10.12

Ikke så godt nummer til dansegulvende,
men jeg er sikker på den ville holde max i en Danske Bank reklame.





DJ AABO

Kommentar #3:

Skrevet af Carsten den 31/05-2008 kl. 09.16

Yep, de mix er til at lukke op og skide i. Hvad tænker de egentlig på når de udgiver sådan noget

3 kommentar fundet. Viser resultater fra 1 til 3
Gå til side: 1

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar

Har du ikke en profil kan du oprette dig herfra.

PARTNERE

LINK TIL OS

REGLER OG BETINGELSER

F.A.Q.

CREW

EKSTRANET

KONTAKT

ANNONCÉR