Et samarbejde mellem en gangster rapper og et rock band lyder måske helt sygt og usandsynligt, men det er ikke desto mindre hvad der er sket...
Det er Busta Rhymes og Linkin Park der har været i studiet og lavet et track sammen som har fået titlen "We Made It".
Introen på nummeret, stille opbygning med forsangerens karakteristiske måde at synge på, lyder som et klassisk Linkin Park nummer. Herefter kommer Busta Rhymes på banen med en rap passage, hvorefter omkvædet "We Made It" brager ud igennem højtalerne på typisk Linkin Park maner... Jeg har altid været lidt skeptisk med hensyn til Linkin Park, enkelte numre har dog været ganske fede, men denne gang synes jeg faktisk de har fat i noget af det rigtige...
Tracket fungerer super fedt i sin helhed, hvor Bustas rap passer ekstremt fedt til den rockede bund der præger dette nummer...
Singlen indeholder en Album version, et Edit og en Instrumental version, og hvor Instrumental selvfølgelig er uden vokal, er det for mig svært at høre den store forskel på Album og Edit versionerne.
Jeg synes dette nummer er ganske udemærket, langt bedre end jeg forventede da jeg hørte om dette samarbejde, men om det bliver et diskotekshit er nok meget tvivlsomt, da stilen dertil er lidt for rocket.
"We Made It" er taget fra Busta Rhymes kommende album "Im Blessed" som udkommer den 7. juli.