Så kan man godt finde sit trampeudstyr frem fra gemmerne, for her kommer en sag der sikkert vil flå dansegulvet i laser, hvis dit publikum er til harddance...
Tyske Kindervater har været i studiet og leget lidt med "Everytime You Need Me", som Fragma hittede stort med for år tilbage...
Stilen er blevet noget mere harddance agtig, og vokalen bliver leveret af en tysk kvinde ved navn Nadja, så der er altså ikke tale om de originale Fragma vokaler.
Radio Edit og Original Mix er ganske fede, det klæder faktisk nummeret at få en lidt hårdere bund, og vokalen er også ganske fed, selvom det som sagt ikke er de originale Fragma vokaler der er brugt...
Landsmændene Rocco & Bass-T leverer et Remix Edit og et Remix...
Her bliver stilen endnu mere trampe agtig, som man efterhånden kender det fra de to tyske herres side. Også her er der fuld fokus på den dejlige vokal fra Nadja, omend der er en smule mindre af den end på føromtalte Radio Edit og Original Mix.
Sunloverz har også fået lov at lege lidt med på tracket, og de har trukket tempoet gevaldigt ud af nummeret... Stilmæssigt er vi i det mere drømmende dance univers, og rent personligt synes jeg det er rimelig trist og kedeligt i det...
Det afsluttende Gap 4 Remix er helt og aldeles uinterssant, da det ligger alt for langt væk fra originalen.
For at gøre en konklusion på denne single, så er der blot at sige, at dette track helt sikkert vil vække jubel hos trampe folket, men om det lidt ældre publikum også vil være begejstret er nok noget mere tvivlende.. De ville nok vælge at få serveret originalen fra Fragma istedet...
Trackliste:
01: Radio Edit
02: Original Mix
03: Rocco & Bass-T Remix Edit
04: Rocco & Bass-T Remix
05: Sunloverz Edit
06: Sunloverz Remix
07: Gap 4 Remix