Den ligger nummer fire på den danske dancechart, og der er efterhånden ved at komme en del ønsker på nummeret...
Nu er er der så dukket nogle remixes op fra en række danske djs...
Nummeret jeg snakker om er selvfølgelig nyeste single fra Infernal "Downtown Boys".
Første remix på denne skive bliver leveret af Tim Andresen. Normalt har jeg været ganske glad for Tim Andresens productioner, men dette remix af Infernal skuffer mig en hel del...
Stilen er en omgang electro house, hvor der er en del vokal passager på. Desværre synes jeg bare, at dette remix er en anelse kedeligt og monotomt i det, ja det er som om det aldrig rigtigt kommer igang.. Desværre!!!
Tim Andresen er desuden også leverandør af et Dub mix, som ikke adskiller sig væsentligt fra hans Remix...
Thomas Vendelboe leverer med sit Afterhours Mix faktisk et ganske fedt remix. Stilen er noget mere clubbet end originalen, men for en club freak som mig, er det jo bare herligt!!!
Vendelboe har bibeholdt den fulde Lina Rafn vokal, og med den dejlig clubbede lyd indover, er dette helt sikkert et remix undertegnede synes er ganske fedt... men det kræver dit publikum er af den clubbede slags!!
Sidste remix på singlen er et Copenhagen Clubbers Remix, hvor der bliver fuld smæk for enhver trampe skilling man måtte have sparet op igennem tiden...
Her er stilen i retning af harddance, så hvis dit publikum rykker på den stil, er det bare med at få smidt dette remix på afspilleren, så skal der nok komme gang i plukke æbler dansen rundt omkring på de danske diskoteker!!!
Alt i alt en remixpakke der ikke peaker helt vildt, men omvendt heller ikke falder igennem, så derfor lander jeg på en karakter på det jævne...