DJz.dk DanceChart.dk Udstyrsforhandlere Forum Marked Lej en DJ på DJroom.dk



En aften med Alexander Brown

Vi tog et smut forbi Cutbrook Records for at tage en lille snak med Alexander Brown. Hvad bruger han sin fritid på, hvad hører han selv af musik og så kan du se hvad af nyheder som er på vej og meget mere!

Skrevet af Jacob Stage, DJz.dk den 27/09-2012 kl. 22:57


Hej Alexander Brown, og tak fordi vi måtte komme. Du er nu aktuel med singlen Sidste Gang og derfor tænkte vi på at tage en snak med dig.


Hvordan og hvornår fandt du ud af det var denne vej du ville gå?
Jeg startede, ligesom mange andre med at spille noget mobil diskotek, for 15 år siden dengang jeg var 15 år. Jeg kom dog allerede hurtigt over og spille på club i Nyborg fordi jeg var frivilligt på en radiostation og der var en deroppe der spurgte om jeg ikke ville spille på club. Han var så ikke klar over jeg ikke var gammel nok for jeg måtte jo ikke rigtig være der, og så der var jeg et eller andet sted allerede bidt. Men jeg har også haft studie i mange år efterhånden og så var det så i 2009 jeg opfandt ham her ”Alexander Brown”.

Dengang du startede Cutbrook Records, hvad havde du af ambition og vision og hvor skulle det gå hen af?
Dengang jeg startede det var det mening det skulle være et house label og på et tidspunkt var det også meningen det skulle være et undergrunds house label. Ambitioner har egentlig altid været de samme som de er nu, men nu kan man sige at der er kommet flere kommercielle ting ind imellem, men det har hele tiden været det med at Cutbrooks skulle være kvalitet. Så hellere smide knapt så mange ting ud, men smide noget ud der havde kvalitet.
Jeg er sådan egentlig blevet lidt det med at genren ikke er det der gør det, for jeg kan selv lide rigtige mange genre og man så på Cutbrook kan være ligeglad med om det er pop eller hvad det er, bare at det lyder godt.

Dine udgivelser svinger imellem mange forskellige genre, men hvilken genre hælder du mest til selv?
Det er ingen tvivl om at det er den hårde genre, og det var også den jeg startede ud med kan man sige, men jeg synes det er en udfordring at skulle lave noget kommercielt som folk skal synge på, og så laver man noget der bare skal splitte det hele ad. Det gør det bare i fasen meget mere interessant og at det ikke bliver et samlebånds arbejde.

Der handler det vel også om at kunne tage nogle lyde fra forskellige genre og blande de.
Lige præcis, og det gjorde jeg jo her på Sidste Gang hvor jeg tog nogle opbygninger ind i det. Men det var lidt ligesom til at starte med som var Skub Til Taget, som var et klub nummer. Det er det jeg synes er fedt hvis man kan lave noget der er klub nedenunder, men har en poppet vokal ovenpå.

Hvor får du dine inspirationer fra?
Det er meget forskelligt, men jeg kan sjovt nok rigtig godt lide rock, hvor nogle af de ting jeg sidder med lige nu også har nogle dæmpede rock elementer i. Men jeg får selvfølgelig inspiration fra rock, hiphop og selv om mange måske ikke vil sige det så lytter vi jo alle sammen til Deadma5, Swedish House Mafia og Alesso for det er jo dem som sætter standarden for, os lydmæssigt, hvad der lyder godt. Så selvfølgelig stræber stræbe man jo efter at nå et lydbillede der er lige så fedt det de kan lave.

Hvad er den største drøm med hensyn til din karriere?
Jeg tror sgu jeg har de samme drømme som mange andre har. Man vil jo rigtig gerne stå meget mere på alle de her kæmpe, kæmpe scener rundt omkring i hele verden og jeg vil rigtig gerne ligge på top10 på DJMag og sådan noget, og et eller andet sted tror jeg at det er de samme drømme mange djs har. Man har selvfølgelig en masse drømme og blandt andet er jeg ved at lave et album for første gang, som også altid har været en drøm.
Det synes jeg jo er vildt spændende fordi man lige pludselig kan sidde og lave numre og bare kan få lov til at vise noget andet af dig selv, fordi du ikke skal tænke på om det skal virke på den ene eller anden måde. 
Så jeg vil sige at man har rigtig mange drømme, men nogle ligger bare tættere på end andre gør.
Nu spiller jeg en del i Holland og det jo klart når man kommer ud og ser de der enorme crowd’s og festivaler og du ser hvordan de reagere på musik, så får man jo bare meget mere blod på tanden og jeg skal satme noget mere af sted.

Hvordan er det pludselig at være på det internationale marked og skulle kæmpe mod nogle af de store artister?
Hvis man skal tage det som dj, så er det enormt underligt lige pludselig, for jeg spillede for første gang i Holland for 2-3 år siden, og nu er det jo meget specielt det der med at, nu står Firebeatz lige pludselig og varmer op for mig og det hele drejer sig om at nu kommer ”han”. Jeg mener jo personligt at de danske djs er noget af det allerbedste der er i verden, vi skal bare have alle de andre til at forstå det, fordi at alle det er vildt at tænke over hvor meget de egentlig skal ”spinde” over af musik for at få det til at virke. Men f.eks. når du står sådan et sted (Holland), og du godt lige vil have den der feeling, så kan du måske tænke at du lige skal have den her, fordi den virker i Danmark, men den kæmpe forskel som jeg synes der er, er at de rykker på beatene, hvor danskerne elsker hooks og noget de kan synge med på og det har været vildt at opleve at man bare tænker nu giver vi den endnu mere. 
For dengang jeg startede dernede var det sådan at man gerne måtte spille festivaler, men man skulle spille i dagstimerne og opvarme, men nu her hvor jeg har været dernede har jeg fået lov at stå lige midt i primetime når det bliver mørkt og der er fuld pedal på festen. Med hensyn til tracket synes jeg det er enormt svært at forholde sig til det med at man lige pludselig får af vide at man ligger nummer 12 i UK, og man tænker hvad betyder det egentlig og det er svært at forholde sig til. Men der er ingen tvivl om at der skal mange tracks til at gøre det i udlandet og det er bare med at blive ved.

Når du ikke bruger tiden i Cutbrook Records lokaler, hvad får du så tiden til at gå med?
Det værste er faktisk at jeg lige så sent som i går sagde at, man har bare ikke særlig meget tid når man gerne vil det her. Selvfølgelig ser jeg film og er sammen med drengene og vi går ud, men hvis man tager hverdagene, så er jeg jo her og når jeg kommer hjem på Frederiksberg er det første jeg gør at slå min laptop op igen, og så ligesom alle andre så får man lige pludselig en ide og så sidder man med det. Jeg vil sige det sådan at når man virkelig gerne vil det her, så bruger man satme også meget tid og det fede er jo det med at folk hele tiden siger at ”du arbejder jo hele tiden”, hvor jeg siger, jamen det er jo også det jeg elsker allermest, hvor det jo er ens hobby man kommer til at leve af.

Hvad er det bedste og værste ved arbejdet?
Det bedste er jo at man kommer rundt og spiller nu, og man kan jo sige at nu har jeg været med i rigtig mange år, og når jeg er ude og spille er jeg toneangiver og jeg kan gå ud og spille og folk lytter bare til en på lidt en anden måde, og det er mere okay at man spiller en ny plade. Jeg mener helt klart også at det er dem som kommer lidt højere op som skal være med til at breake plader og gøre det nemmere for alle andre, for folk lytter jo til en på en anden måde og det synes jeg jo er mega fedt, fordi jeg altid har haft en hang til provokerende musik og spille det som folk ikke vidste de kunne lide.  
Jeg kan selv huske for mange år siden hvor jeg spillede på Crazy Daisy, for ca 10 år siden, hvor jeg spillede et forholdsvis undergrunds nummer, hvor jeg næsten blev flået ud af pulten fordi jeg kunne finde på at gøre det og så kommer jeg to weekender efter, og så var den sang blevet temaet på klubben, som jeg synes var totalt optur, og at ejeren også måtte erkende at det var nu egentlig meget fedt. 
Det jeg synes er det værste, og det er ikke generelt det med at være kommet hertil, men jeg synes personligt at danske deejays er enormt dårlige til at hjælpe og bakke hinanden op, fordi man kan bare se på Sverige, fordi de har forstået det, og det er fordi de har set ideen i at hjælpe hinanden og spille hinandens numre. Det er egentlig også det som Cutbrook fra starten er gået ud på, det med at man kan hjælpe hinanden med musikken, med at bootlegge og remix hinandens numre og fortælle hvad der virker for en selv.

Der er mange op og nedture i musik branchen. Hvad har været dine sværeste og bedste punkter?
Det jeg synes der mange gange er svært i denne branche er at det mønter på dig selv hele tiden. Det er jo dig som menneske, og du har jo selvfølgelig dine opture som er mega høje, men dine nedture og når folk køre på en, selv om jeg også synes det personligt er fedt når folk køre på mig, for så forholder de sig til mig, for så har jeg et eller andet sted rørt et menneske, om det er på den ene eller anden måde, men det kan jo selvfølgelig være hårdt da man jo er et menneske, men det skal man jo bare vænne sig til. Nu er det ikke så slemt for mig som det var da jeg startede med det hele, hvor man tænkte ”hold nu kæft man skal høre på meget lort”, men det gør det jo svært at du skal sælge dig selv.

Hvad er dine råd til kommende eller i gang værende artister/dj’s som møder modgang?
Jeg har det selv sådan at alle møder glasvæggen og det er et spørgsmål om man slår den ned eller vender sig om og siger ”den kan jeg ikke knuse”, og man skal jo blive ved, og det jeg tror der gør forskellen er at alle kommer til det punkt hvor man tænker at man ikke gider mere, men så dem der kommer igennem, det er dem der bliver til noget. Det er det jeg selv lever efter, at sætte sig det i hoved og så gøre alt for det.
Jeg kan huske allerførste gang jeg var ude og spille der havde jeg en af mine rigtig gode kammerat med, som også i gamle dage havde lavet noget musik, og det var før mig, men han sagde at det fedeste han havde oplevet var at der var en der smed en øl dåse efter ham, hvor jeg tænke lidt ”det er da ikke fedt”, hvor han sagde ”prøv nu at hør, jeg må jo irritere, provokere og røre folk siden at der er en der har lyst til at kaste en flaske efter mig”.
Det råd har jeg også selv altid taget til mig, at hvis man får nogle af de der knubs, så må jeg alligevel have gjort et eller andet rigtigt.


Der er rigtig mange gimmick numre i øjeblikket. Hvad mener du om det og den drejning som musik branchen har taget?
Nu har jeg jo selv lavet Skub Til Taget, og det kan man måske kalde en eller anden form for gimmick nummer, men gimmick numre holder jo altid, men jeg synes der er enorm stor forskel på hvordan man gør det.
Men det er ikke noget jeg har hverken lyst til at lave eller spille, og hvis vi fremhæver det her nummer Gangnam Style, hvor jeg kan huske at vi havde været ude og spille nogle jobs hvor vi havnede i byen i Vejle, og der sad nogle knægte hvor den ene siger, prøv lige at se det her, det bliver et hit, se hvor sjovt han danser.
Sådan et nummer som det, kommer jeg aldrig til at forstå, og jeg kan ikke rigtig forstå hvad folk ser i det udover det er sjovt, og et eller andet sted eksistere de ikke i min verden.

Hvad er de mest hørte numre hos dig lige nu?
Lige nu høre jeg rigtig meget min nye single ”Black” som er et fuld smadder nummer, som jeg høre fordi jeg er ved at lave det færdigt. Så har jeg hørt rigtig meget af den færøske Eivør, fordi at hende skal jeg til at lave et nummer med. Udover det har jeg faktisk hørt rigtig meget Pearl Jam, fordi jeg var til koncert med dem i Forum.
Hvis man skal tage club musik, så må jeg sige at den nye fra Swedish House Mafia, der havde jeg ikke lige regnet med at de overgik sig selv, for det er kraftedeme godt.

Hvad kigger i efter når i skal signe nye folk til Cutbrook Records?
Det første er selvfølgelig at jeg hører lyden, for det er jo det der bliver sendt til mig. Så bagefter går jeg igen rigtig meget op i hvad du er for et menneske, men for mig handler det om at når jeg tager noget ind så vil jeg gerne møde mennesket og lære personen at kende, fordi at jeg synes det er vigtigt at man kan falde ind i det som Cutbrooks er, nemlig en stor legeplads. Så det betyder rigtig meget at man passer ind og er lidt afslappet, og kan spørge om hjælp, men selvfølgelig skal produktet også være der.
Men jeg har det også meget sådan at hvis jeg kan høre at den næsten er der, så vll jeg ikke bare afvise den, så vil jeg hellere tage folk ind og lave det færdigt med dem.

Hvad er der af fremtiden for dig selv, og Cutbrook Records?
For selskabet forsætter vi i samme stil og så er vi jo for noget tid siden gået sammen med et hollandsk techhouse label og der blev Cutbrooks også halvt hollandsk, så Cutbrooks bliver mere internationalt, og prøve at få en kanal direkte til udlandet.
For mit eget vedkommende kommer der en masse jobs i udlandet og så skal jeg snart til USA for at lave noget færdigt sammen med Lil Wayne og så er jeg som sagt i gang med at lave mit album, og så kommer mit nyeste club track her d. 15 oktober, og så har vi også noget med Busta Rhymes her snart, så der kommer rimelig hurtigt ting lige nu. Så det er det hele ideen med Cutbrook er, så er jeg ligeglad med om det er mig eller nogle af de andre der løfter det, for hvis der bare var en der kunne stikke af, så kunne man tage resten med. 

Vi siger endnu engang mange tak for at tage Alexander Brown's tid og mon ikke han kan lokkes til endnu et interview om et års tid når den forhåbentlige internationale succes er i hus.


Se også her hvad Alexander Brown har brugt det meste af året på og hør preview af hans nye single Black!


Følg også med på vores facebook side hvor du kan komme med foreslag til hvem den næste kunstner vi skal interviewe skal være.

 

  Tilbage til Interviews
  Del denne side med vennerne på facebook

Kommentar #1:

Skrevet af Janus
den 02/10-2012 kl. 00.18

God spændende artikkel... Er ret enig med Kenneth ang det med at hjælpe hinanden og vi kan trække hinanden med op... Det ret vigtigt vi ikke backstapper. Har oplevet tankegangen hvor man ikke vil have en person til at spille fordi vedkommende, er bedre end en selv, på den ene eller anden måde. Indover med ham/hende og lær hinanden noget istedetfor og så bliver vi sku alle bedre. Syntes især nattelivet i kbh er ret lukket og fyldt med de samme djs der får jobsene uden at lukke andre ind. Sørgeligt og ikke med til at fremme de danske djs.

Er også ret enige i at de danske djs sku er pisse dygtige altså. Mange tænker rigtig meget over det fag de laver og går op i med liv og sjæl. Har oplevet djs i andre lande hvor det ofter er et "arbejde" for dem og ikke på samme måde noget man ligger liv og sjæl i som mange gør i Danmark !

Bare lige nogle tanker jeg fik, keep it up Mr. Brown !


Janus Lauvring - Spinnin' records since 1997
http://www.facebook.com/dj.lauvring

Kommentar #2:

Skrevet af Mogens
den 02/10-2012 kl. 11.21

Jeg bed mærke i at den gode Mr. Brown er lidt efter "Psy gangnam style" Kan godt følge ham i at han gerne vil lave kvalitet. Hmmmm klovn nummeret, hvor kom det lige ind henne i den ligning?

2 kommentar fundet. Viser resultater fra 1 til 2
Gå til side: 1

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar

Har du ikke en profil kan du oprette dig herfra.

HOSTED VED FAIRWEB APS

LINK TIL OS

REGLER OG BETINGELSER

F.A.Q.

CREW

EKSTRANET

KONTAKT

ANNONCÉR