DJz.dk DanceChart.dk Udstyrsforhandlere Forum Marked Lej en DJ på DJroom.dk



Sisse Marie - nu på elektroscenen med Breum

Det er 3 år siden Sisse Marie sidst var i det danske rampelys. Morten Breum har til gengæld ikke lavet andet med over 200 spillejobs i både ind- og udland. Sammen er de to aktuelle med en ny single og en video ved navn.

Skrevet af Thue Nielsen, DJz.dk den 18/10-2010 kl. 20:11


DJ og producer Morten Breum og sangerinden Sisse Maries samarbejde lå ikke nødvendigvis i kortene, men nogle gange sker tingene helt af sig selv.

DJ og producer Morten Breum og sangerinden Sisse Maries samarbejde lå ikke nødvendigvis i kortene, men nogle gange sker tingene helt af sig selv:

- Jeg hørte ved et tilfælde Morten Breums instrumental-nummer 'Moist' fra hans debutalbum, og kunne med det samme høre hvilket potentiale det nummer ville have med vokal, fortæller Sisse Marie.

At Sisse Marie kunne se hvordan man skærer et cool instrumental undergrundstrack ind til et kantet pop-nummer anno 2010 er ikke helt tilfældigt.

Som 15-årig vandt Sisse Marie i 2001 MGP, hvilket førte til udgivelsen af hendes debut-album og sendte hende direkte ind på de store danske scener. Herefter startede hun en karriere som model, hvor europæiske storbyer som London, Istanbul og Milano blev hendes arbejdsplads, dog afbrudt af en sviptur til Danmark for at udgive top 5 singlen "Boom", og for at arbejde som VJ på MTV.

Mens Sisse Marie boede i den amerikanske musik-storby Atlanta, blev hun opdaget af den anerkendte vokal-coach Jan Smith, som til dagligt bl.a. arbejder med Usher, Justin Bieber og Ciara. Samarbejdet gjorde at hun fandt sin stil, og begyndte at indspille og skrive sange i nogle af Atlantas største studier.

’Every Time’ var derfor egentlig ikke tiltænkt udgivelse i Danmark, men da Morten Breum hører Sisse Maries nyskrevne sang til nummeret "Moist” fra debutalbummet ’Drop!’ bliver han positivt overrasket:

- Jeg havde aldrig forestillet mig at Sisse Marie kunne få så meget ud af det instrumental-nummer. Så jeg var ret overrasket første gang jeg hørte det. Men jeg synes det er super spændende når clubmusik møder pop uden at gå på kompromis med nogen af genrerne, fortæller Morten Breum.

 

Den 11. oktober i år udkom så en smagsprøve på Breums kunnen bag DJ-pulten med udgivelsen af mix-albummet 'Nightclub Session', som stadig ligger Top 10 på itunesKøb musik til 8,- per nummer på iTunes (åbnes i nyt vindue)' albumhitliste efter at have peaket som nr. 2, mens nummeret ’Fest’ feat. Nik & Jay allerede har toppet singlehitlisten og nu ligger nr. 2.

Singlen ”Every Time (You Look At Me)” udkommer den 25. oktober og i samarbejde med Nexus og instruktøren Michael Christensen er det lykkedes at skabe et visuelt univers, der i den grad hæver barren for hvordan en dansk produceret musikvideo kan se ud. Se en forsmag her: http://www.youtube.com/watch?v=uT3iUUaL5-g

 

 

  Tilbage til Artikler
  Del denne side med vennerne på facebook

Kommentar #1:

Skrevet af Oliver
den 18/10-2010 kl. 21.48

Tror det bliver Nice





I Love The Sound Of Music!!

http://soundcloud.com/kaldes-olle

Kommentar #2:

Skrevet af Thomas
den 18/10-2010 kl. 22.25

Håber der kommer en god vokal på... er ved at blive lidt træt af breum`s moist lyd... der er for mange tracks af den lyd

Kommentar #3:

Skrevet af Rasmus
den 18/10-2010 kl. 22.30

Kan kun sige Vokal der til er ALT for vild... hørte det for 2 uger siden... luv it ...





// Rasmus P

// www.djrasmusp.com

Kommentar #4:

Skrevet af Christian
den 19/10-2010 kl. 12.03

Jizz in my pants hun er fræk!





Chris Minus / www.myspace.com/chrisminus

Kommentar #5:

Skrevet af Jesper
den 20/10-2010 kl. 00.37

Jeg er fuldstændig enig med Thomas.Jeg er også ved at blive rigtig træt af ham og hans lyd.

For mig så er Morten Breum som en ballon.Han er bare helt vild opustet.Der er ingenting i ham andet end loft.Det er ikke engang ham som laver hans musik.Om et år så er alle glemt alt om ham.Det er det samme og det samme han leverer hver gang.

JH.

Kommentar #6:

Skrevet af Emil
den 20/10-2010 kl. 22.51

synes sq det er en fed teaser.. bortset fra at den minder rigtigt meget om moist ,, men tror den bliver et hit.





Du ringer..

vi bringer..

Kommentar #7:

Skrevet af Martin
den 21/10-2010 kl. 09.58

#6 gud du har ret! Den minder meget om moist, gad vide hvorfor.......? doh

men hit ja

Kommentar #8:

Skrevet af Marc
den 21/10-2010 kl. 16.28

ligemeget hvad kritik i giver ham, så ved han sku da hvordan man for nogen penge i kassen! det her bliver så stort et hit bare vent ..

8 kommentar fundet. Viser resultater fra 1 til 8
Gå til side: 1

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar

Har du ikke en profil kan du oprette dig herfra.

HOSTED VED FAIRWEB APS

LINK TIL OS

REGLER OG BETINGELSER

F.A.Q.

CREW

EKSTRANET

KONTAKT

ANNONCÉR