DJz.dk DanceChart.dk Udstyrsforhandlere Forum Marked Partner: MensCare.dk



Laidback Luke indtager København

Park Natklub's nye månedlige koncept med ambitioner om at kaste internationalt DJ-stjernestøv over København, MyHouse, inviterer hovedstadens klubgængere på en fem-stjernet menu med hollandsk superstjerne som hovedret.

Skrevet af Benjamin Dane, DJz.dk den 09/03-2010 kl. 21:17


Luke van Scheppingen - eller blot Laidback Luke - er ikke hvem som helst. Med en rangering som nummer 27 på DJ Mag's Top-100 liste og kæmpe klubhits som "Break The House Down", "Be" og senest "Leave The World Behind" i ryggen, er der lagt op til særdeles fornemt besøg, når han i selskab med en parade af danske top DJ's følger op på Dirty South-succesen fredag den 12. martsPark Natklub.

Det er den månedlige klub, MyHouse, der kan løfte sløret for den næste lækkerbisken i rækken af prominente internationale DJ's, som det er lykkedes at lokke til Danmark i løbet af foråret. Og det er ikke nogen dårlig præstation, når de andre navne tæller schweiziske Benny Benassi og svenske John Dahlbäck, der sidste år gæstede Train.

Laidback Luke har gennem det sidste årti arbejdet sig op i fødekæden gennem remixes for bl.a. legendariske Daft Punk, og efter udgivelser i samarbejde med artister som Steve Angello, Sebastian Ingrosso og Diplo, er han gået hen og blevet ét af de allerstørste navne på den elektroniske scene. Hans navn bør klinge genkendeligt hos enhver med den mindste interesse for House-musik, og genklangen her i landet bliver næppe mindre efter dette besøg, der må regnes som ét af forårets allerstørste begivenheder på klubscenen.

Det er med andre ord en lækkerbisken af en hovedret, som de musikhungrende københavnske klubgængere får serveret af MyHouse, og der er ingen tvivl om, at der med ham bag pulten er garanti for et brag af en fest på Park - der oven i købet serverer en imponerende support til både forret og dessert i form af bl.a. Morten Hampenberg og Alexander Brown, Park's egne residents, Ronin & Marone, samt allestedsnærværende Morten Breum.

Dørene på Østerbrogade 79 åbnes klokken 23 og lukker først igen kl. 06:00. Det anbefales, at man dukker op i god tid.

 

  Tilbage til Artikler
  Del denne side med vennerne på facebook

Kommentar #1:

Skrevet af Abel den 09/03-2010 kl. 21.30

Bliver super nice. Nogen der ved hvad tid Lbl kommer på?

Kommentar #2:

Skrevet af Benjamin den 09/03-2010 kl. 21.35

<Indlæg slettet af en administrator>

Kommentar #3:

Skrevet af Jesper den 09/03-2010 kl. 21.38

Gad sgu godt opleve Laidback Luke.. Men skal selv på Train i Århus hvor Ferry Corsten kommer.. Det bliver konge..

Kommentar #4:

Skrevet af Benjamin den 09/03-2010 kl. 21.40

Dirty South gik på kl. 01:00, så jeg vil gætte på, at Laidback Luke rammer pulten ca. samme tid.

Jeg glemte i øvrigt at nævne, at der ikke er nogen gæsteliste til arrangementet.

Kommentar #5:

Skrevet af Casper den 09/03-2010 kl. 23.26

Det bliver åndsvagt godt det her!!!!





Casper // Jay Adams

http://soundcloud.com/jay-adams

Kommentar #6:

Skrevet af Mathias den 10/03-2010 kl. 00.32

Jeg ku' godt! ... altså høre hans set
En skam man ikke bor tæt på Kbh.





I ♥ ⌂ ♫ !

Kommentar #7:

Skrevet af Casper den 10/03-2010 kl. 08.40

Har man in mente, at vi trods alt er i Danmark, tror jeg, der bliver mere ryk på til Laidback Luke end til Dirty South. LL spiller væsentligt flere 'well-know'-tracks/mash-ups end Dirty South. Tager man et kig på nogle af de tracks, han flittigt bruger på tour i 2010, kan man kun glæde sig til dette monster-event!

Modjo - Lady (Dan Castro 2010 Re-edit)
Oliver Twizt - Gangsterdam
Black Eyed Peas Vs. La Roux - I Gotta Kill (Laidback Luke V2 Remix)
Daft Punk - Around The World (Laidback Luke Remix)
Eric Prydz & Alex Moreno - Leave The Pjanoo Behind (Laidback Luke Edit)
Black Raw - Rock The House Yo, Mylo - Drop The Pressure (Laidback Luke Remix) Afrojack - Bangduck





/ Best regards, Casper Nielsen

www.soundcloud.com/cristiano-casiraghi

Kommentar #8:

Skrevet af Nichlas den 10/03-2010 kl. 12.27

Hvad koster det dog. Mere umuligt tror jeg aldrig det har været at finde en entrepris ? What's the price

W

Kommentar #9:

Skrevet af Casper den 10/03-2010 kl. 13.00

Jeg var dog bonnet op på Red Bull/vodka og tequila-shots i den givne situaton, men jeg mener, jeg måtte slippe 150,- for Dirty South. Mon ikke LL ligger i samme prisleje??





/ Best regards, Casper Nielsen

www.soundcloud.com/cristiano-casiraghi

Kommentar #10:

Skrevet af Jens den 10/03-2010 kl. 13.11

Og sidst var der kø allerede før 23, så forvent ikke at komme ind ved ankomst efter midnat.





Venligst, Jens Bacher

Kommentar #11:

Skrevet af Frederik den 13/03-2010 kl. 20.43

hey alle
havde glædet mig vildt meget til at komme på park og var mødt op på park for at høre laid back luke. men blev afvist i døren med en tom begrundelse på at min atitude var forkert og jeg ikke var ønsket der på trods af jeg kom med 3 andre venner stille og roligt efter kun at have drukket en flaske vin og lidt småt.
det gider jeg sku ikke igen det har ingen ting med club stil at gøre samme pop stil som alle andre dicoteker kører hvor de bestemmer og caster deres publikum som åbenbart altid består af den samme cocktail af pels høje hæle skjorte og konfirmant sko og paradise typer... come on og tag skridtet videre og lav noget ordenlig club kultur i kbh.. men husk hvis nogen i fremtiden overvejer at besøge my house arangementer på park så tag jeres konfirmant tøj og familie skjorte frem.... god tur

Kommentar #12:

Skrevet af Mads den 14/03-2010 kl. 14.09

Min kammerat Milo (DJ Milo) blev os afvist fordi han saa ud som han gjorde..

Doeremanden sagde "du kommer ikke ind i aften. desvaerre" til ham, milo spoerg 'why' ..
"Du ligner en ballamager" .. (!?)

Milo arbejder i Quint, og klaeder sig meget fashionable, han er godt nok lidt moerkere end vi andre, men er foedt og opvokset i DK, og ligner egentligt bare en ung dansk knaegt med et solkort - og han har aldrig roert en flue, hvilket ses tydeligt, da der er absolut intet der signalerer "bad boy" over ham (sorry mate )

Heldigvis kunne vi faa Milo ind ved at snakke lidt med noget bestyrervaerk - men havde vi ikke vaeret DJ's og paa den maade kunne "traekke i nogle snore" - var hans aften slut, og manden holdte fri for at hoere Laidback Luke den aften. Det var sgu noget sut syns jeg.

Men udover det syns jeg Park haandterer de her store events rigtig proffesionelt og et eller andet sted saetter jeg jo os pris paa at doermaendene kun sorterer lidt.





K3,Diskodasko,NASA and so forth...

http://soundcloud.com/bladtkramer

Kommentar #13:

Skrevet af Ilija den 14/03-2010 kl. 15.58

Park har nogle af de værste og dårligste vagtmænd. Hvorfor tror I at folk ikke gider at ta' derind. Jeg var der da Dirty South og før det har jeg ikke været der i 3 år. Da jeg mødte op så jeg de havde præcis de samme vagtmænd.
Der er en specifik vagtmand jeg bare hader, for han tror han er kongen af alle.

Hvorfor snakker alle om Laidback Luke ? Hvad med Jørgensen ?
Hvis kom til denne fest ville jeg betale kun for at høre Jørgensen. Alle andre er jeg komplet ligeglad med.

13 kommentar fundet. Viser resultater fra 1 til 13
Gå til side: 1

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar

Har du ikke en profil kan du oprette dig herfra.

PARTNERE

LINK TIL OS

REGLER OG BETINGELSER

F.A.Q.

CREW

EKSTRANET

KONTAKT

ANNONCÉR