DJz.dk DanceChart.dk Udstyrsforhandlere Forum Marked Lej en DJ på DJroom.dk



Endelig: Ny single fra Infernal!!

Infernal er nu klar med ny musik, og i første omgang gælder det nummeret ”Downtown Boys”, der er valgt som singleåbner for Infernal’s kommende album.

Skrevet af Lars Beck, DJz.dk den 27/03-2009 kl. 12:37


Albummet, Electric Cabaret, forventes at få release den 11. august, og på dette album viser Paw og Lina for alvor deres enorme talent og alsidighed.
Infernal har gennemgået en overvældende musikalsk udvikling og trækker endnu engang på deres mangeårige erfaringer. Man kan godt fornemme, at der er gået 4 år siden deres seneste udgivelse, og at de har rykket sig endnu et skridt: Alle produktionerne er velovervejede og gennemarbejdede til mindste detalje – men de har jo efterhånden også oparbejdet en musikalsk fortid, der forpligter.

Såvel radiostationer som club-miljøet, har i en længere årrække trofast bakket op omkring bandet, og hjulpet Infernal til at blive en kæmpe succes, og indikationerne for det kommende album viser også allerede nu et overvældende commitment.

35 lande har udgivet Infernal’s musik, og popduoen var således Danmarks største musikalske eksportsucces sidste år. Totalt set har Infernal solgt 1,7 millioner units fordelt på 1,4 millioner singler og 300.000 albums gennem deres karriere og kan bryste sig af at singlen ”From Paris To Berlin” er med på 2,5 mio. solgte compilations på verdensplan. Dette afspejles desuden i KODA's engelske årsberetning, der viser, at Infernal både sidste år og forrige år, var på top 10 over de mest spillede danske kunstnere i udlandet med en flot 1. plads i 2007 og en 2. plads i 2006.

Infernal’s seneste album, From Paris To Berlin, har opnået 2 x platin for over 60.000 solgte albums. Dertil kommer, at singlerne ”From Paris To Berlin”, ”Ten Miles”, ”Self Control” og ”I Won’t Be Crying” alle har solgt platin. I juli 2007 havde albummet 2 års jubilæum (104 uger) på salgscharten og peakede netop dér som #1. Flere af singlerne spilles stadig på både clubber og landets tv- og radiostationer på trods af, at albummet efterhånden er 4 år gammelt.

From Paris To Berlin” var et kæmpe hit i England, og lå 7 uger i top 5 på den britiske single hitliste, med en 2. plads som højeste placering. Singlen lå i alt 13 uger i top 20 og var i 2006 den 3. mest solgte single i England på året, kun overgået af Gnarls Barkley og Sandi Thom.
Desuden har ”From Paris To Berlin” peaket med en suveræn 1. plads på den samlede Music Week Pop Club Chart for 2006 foran verdensartister som Madonna, Justin Timberlake og Nelly Furtado. Også i Frankring blev ”From Paris To Berlin” en stor succes med en Top 10 placering og mere end 150.000 solgte singler.

Infernal optræder for første gang live med den nye single, Downtown Boys, ved Boogie Awards lørdag aften på DR1. Allerede fra på mandag (den 14. april) vil nummeret kunne høres på de danske radiostationer, og det vil ligeledes være tilgængeligt som download.

Infernal kan desuden opleves på flere af de danske festivaler og udendørskoncerter, fra midten af juli og indtil starten af september.

Link til YouTube

  

 

  Tilbage til Artikler
  Del denne side med vennerne på facebook

Kommentar #1:

Skrevet af Per
den 10/04-2008 kl. 13.14

Lige dumpet ind ad døren. Lidt specielt, men tror sgu det holder. Kunne heller ikke lide "I Won't Be Cryin'" da den kom frem, men man kan vende sig til meget. Extended version holder ok.

Det lugter sgu lidt af endnu et HIT

Per Andersen
Resident DJ
NELSON NightClub

Kommentar #2:

Skrevet af Christian
den 10/04-2008 kl. 15.59

nogen der ved hvor den kan høres?

Kommentar #3:

Skrevet af Janus
den 11/04-2008 kl. 05.44

Lige fået den med posten også... Er sku ret gald for den... Hit Hit Hit... Men i modsætning til paris, berlin er det et nummer man ska vende sig til, som "won't be crying".... men det er jo dejligt det ikker er direkte nemt tilgængeligt... Men tror ikke publikum er i tvivt, det er 100% lina=infernal.. extented version er rigtig dejlig...

Kommentar #4:

Skrevet af Rasmus
den 11/04-2008 kl. 15.30

http://www.youtube.com/watch?v=ht8CAt_s0ac

Kommentar #5:

Skrevet af Mads
den 11/04-2008 kl. 20.30

det enommer

Kommentar #6:

Skrevet af Mark
den 11/04-2008 kl. 21.59

hvem skal man snakke med for at få denne single?

Kommentar #7:

Skrevet af Per
den 11/04-2008 kl. 23.18

#6 Kommer vist som download fra 14. april

Kommentar #8:

Skrevet af Martin
den 12/04-2008 kl. 00.33

Det nummer der er på det youtube link der... det e rsku ikke dårligt, men lidt kedeligt i variationen. Jeg synes dog vokalen er udemærket.

Kommentar #9:

Skrevet af Martin
den 12/04-2008 kl. 09.37

Hmm, det er anderledes, men synes faktisk det lyder ganske godt..





Diskotek Rebound

http://www.diskotek-rebound.dk

Kommentar #10:

Skrevet af Carsten
den 12/04-2008 kl. 09.48

Det er exteded version, der er på youtube linket ovf

Kommentar #11:

Skrevet af Jonathan
den 13/04-2008 kl. 00.42

http://youtube.com/watch?v=74GY_nDevD8





Jonathan Naundrup

www.diskotek-rebound.dk

Kommentar #12:

Skrevet af Glenn
den 13/04-2008 kl. 13.50

Deres musik går langsomt hen og bliver noget der skal overståes.

Kommentar #13:

Skrevet af Jens
den 13/04-2008 kl. 15.29

hmm.. den er svær den her!! Nummeret har visse fede elementer, men jeg synes at det virker alt for påtaget, at det SKAL være dance - kunne have været et hæderligt disko/pop nummer tror jeg!
Alt i alt tror jeg nu, at min dom er, at det er rimeligt ligegyldigt!

Hvorfra har skribenten i øvrigt informationerne om, hvordan albumet bliver???





2 x Pioneer CDJ800mk2, Pioneer DJM 600S,

Numark TTX, Ixos Ministry of Sound 1003

Kommentar #14:

Skrevet af Daniel
den 14/04-2008 kl. 12.11

Er det kun mig der tænker ABBA!!??

kan ikke rigtig bestemme mig hvad jeg syntes!!





freelance dj :

cdj 1000 mk III, djm 800

Kommentar #15:

Skrevet af Ahmad
den 14/04-2008 kl. 15.46

Det er desværre deres ringeste udspil til dato efter min menning, det er ærveligt at det ikke er bedre, for jeg elsker infernal.

P.s der er simpelthenne bare for mange mærkelige akkord rundgange og desværre hænger det ikke sammen.





Dance Music Is Here 2 Stay

18 kommentar fundet. Viser resultater fra 1 til 15
Gå til side: 1 2

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar

Har du ikke en profil kan du oprette dig herfra.

HOSTED VED FAIRWEB APS

LINK TIL OS

REGLER OG BETINGELSER

F.A.Q.

CREW

EKSTRANET

KONTAKT

ANNONCÉR