DJz.dk DanceChart.dk Udstyrsforhandlere Forum Marked Lej en DJ på DJroom.dk



Natasja vandt på Jamaica

- og er nu på samme plakat som bl.a. 50 Cent, Lloyd Banks, Beenie Man og ...Rihanna!! - Måske er der en live-duet version på vej af Mon De Reggae??

Skrevet af Lars Christoffersen den 20/06-2006 kl. 12:33


Natasja-frækkerten!!

Bikstok-frækkerterne...

I fredags vandt den danske dancehall-dronning Natasja den prestigefyldte Red Stripe IRIE-FM Big Break 2006-talentkonkurrence på Jamaica. Over 700 deltagere fra hele verden var tilmeldt konkurrencen, der hvert år afholdes af den toneangivende reggae-radio Irie-FM. Konkurrencens formål er at finde det største nye reggae-talent og eksponere vedkommende til et endnu større publikum. I starten af maj blev den store bruttotrup barberet ned til 12 finalister, der over den seneste måned løbende er blevet bedømt ved forskellige workshops og jamsessions og det hele kulminerede så i den store finale der blev afholdt i Portmore på den jamaicanske sydkyst.

Blandt de mange præmier i konkurrencen var der udover en pladekontrakt, en musikvideo, samt en fotosession, også en optræden på den store jamaicanske Reggae Sumfest-festival der løber af stablen fra den 16. juli. Natasja kommer her til at dele plakat med navne som Beenie Man, 50 Cent, Yellowman, Buju Banton, Capleton, Lloyd Banks, Elephant Man - og Rihanna!!

Så vidt vides er Natasja den første danske kunstner, der nogensinde har optrådt på Reggae Sumfest.

Men inden hun når så langt, kan du opleve hende på årets Roskilde Festival, hvor hun optræder søndag d. 2. juli med sin backing gruppe The Ragga Pack.

Født og opvokset i København dannede Natasja allerede som 13-årig hip hop/dancehall-duoen No Name Requested sammen med Miss Mukupa, hvor hun tog navnet Little Tasja på grund af sin lave statur. Natasja’s første store solo-hit kom sidste år i forbindelse med udgivelsen af albummet Release, hvor nummeret Mon De Reggae, blev råspillet på landets radiostationer. Nummeret er en fordansket genindspilning af Rihannas megahit Pon De Replay og blev lidt kult-agtig fordi det ikke er med på albummet. Derudover medvirkede hun også bl.a. på Bikstok Røgsystems gennembrudshit Cigar.

 

  Tilbage til Artikler
  Del denne side med vennerne på facebook

Der er ikke skrevet nogle kommentarer til denne artikel

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar

Har du ikke en profil kan du oprette dig herfra.

HOSTED VED FAIRWEB APS

LINK TIL OS

REGLER OG BETINGELSER

F.A.Q.

CREW

EKSTRANET

KONTAKT

ANNONCÉR