DJz.dk DanceChart.dk Udstyrsforhandlere Forum Marked Lej en DJ på DJroom.dk



Danish Music Awards 2006 - de nominerede

Den musikalske bredde i nomineringerne er større end nogensinde ved Danish Music Awards 2006, men en håndfuld klare favoritter skiller sig ud: TV-2, Bikstok Røgsystem, Kashmir, Jens Unmack og Mew har alle fem nomineringer eller flere.

Skrevet af Thue Nielsen, DJz.dk den 24/01-2006 kl. 13:38


19 priser skal uddelese Danish Music Awards 2006, og prismodtagerne offentliggøres i forbindelse med det store, TV-transmitterede show i KB-Hallen, lørdag den 11. marts kl. 20.

De nominerede til DMA '06...

Helt i front ligger TV-2 med hele syv nomineringer inkl. Thomas Troelsen, der er nomineret i kategorien ”Årets Danske Producer” for sit arbejde med TV-2 på albummet De Første Kærester På Månen. TV-2’s seneste, meget succesfulde album er også nomineret som ”Årets Danske Pop Album”, ligesom TV-2 er nomineret som ”Årets Danske Gruppe”. Steffen Brandt er desuden nomineret som både sanger og sangskriver, og titelnummeret er nomineret i kategorien ”Årets Danske Hit”. At De Første Kærester På Månen på den baggrund også er fundet værdigt til en nominering i den prestigefyldte kategori ”Årets Danske Album” er næppe overraskende.

Også Bikstok Røgsystem, der har seks nomineringer, Kashmir (seks) samt Jens Unmack og Mew med hver fem nomineringer er seriøse kandidater til hæderen for at have skabt ”Årets Danske Album”.

En anden af de kategorier, der altid knytter sig stor interesse til er ”Årets Nye Danske Navn”. Også her bekræftes den musikalske alsidighed. Både i nomineringerne – og i musikåret, der gik: Der kan umiddelbart synes langt fra Anna David til Magtens Korridorer, men den nominering har de til fælles. Oven i købet sammen med Angu, Ataf og Spleen United. Anna David er den blandt de nye navne, der har fået flest nomineringer – tre i alt. Ud over ”Årets Nye Danske Navn” er det ”Årets Danske Hit (Fuck Dig)” og ”Årets Danske Urban Udgivelse”.


I alt er 48 forskellige danske og internationale udgivelser nomineret ved Danish Music Awards 2006. Og juryen er nu i gang med anden runde af arbejdet: At finde vinderne i de forskellige kategorier. I én kategori er det dog overladt til publikum at bestemme vinderen: ”Årets Danske Hit”. Et hit er synonymt med folkelig succes. Så opgaven med at fastslå, hvem der havde årets største af slagsen, overlades trygt til P3’s lyttere.


19 priser...
I alt uddeles 19 priser ved Danish Music Awards 2006, og prismodtagerne offentliggøres i forbindelse med det store, TV-transmitterede show i KB-Hallen, lørdag den 11. marts kl. 20.


De optrædende...

Når Danish Music Awards 2006 løber af stabelen er det naturligvis uddelingen af de 19 priser, der er i fokus. Men Danish Music Awards 2006 er også årets store musikshow. Både i virkeligheden og på TV. Foreløbig er en håndfuld store, danske navne bekræftet, og flere kommer til i den kommende tid. Indtil nu har TV-2, Mew, Anna David, Outlandish og Bikstok Røgsystem bekræftet deres deltagelse i festlighederne. Nye navne vil blive offentliggjort løbende på www.dr.dk/dma


Billetsalget...
Startede i dag mandag 23. januar kl. 10 på Billetnet, tel 7015 6565 samt www.billetnet.dk


Overblikket...
Læs mere om Danish Music Awards 2006 på DRs website for begivenheden: www.dr.dk/dma


Samtlige priser og nominerede til Danish Music Awards 2006:

## Årets danske album ##
Bikstok Røgsystem - Over Stok Og Sten
Jens Unmack - Vejen Hjem fra Rock’n’roll
Kashmir - No Balance Palace
Mew - Mew And The Glass Handed Kites
TV-2 - De Første Kærester På Månen

## Årets Danske Gruppe ##
Bikstok Røgsystem
Kashmir
Mew
The Raveonettes
TV-2

## Årets Danske Sangerinde ##
Kira Skov (Kira & The Kindred Spirits)
Ranid Laubek
Sanne Salomonsen
Sharin Foo (The Raveonettes)
Tina Dickow

## Årets Danske Sanger ##
Jens Unmack
Kasper Eistrup (Kashmir)
Jonas Bjerre (Mew)
Isam Bachiri (Outlandish)
Steffen Brandt (TV-2)

## Årets Nye Danske Navn ##
Angu
Anna David
Ataf
Magtens Korridorer
Spleen United

## Årets Danske Hit ##
Anna David - Fuck Dig
Bikstok Røgsystem - Cigar
Mew - The Zookeeper’s Boy
The Raveonettes - Love In A Trashcan
TV-2 - De Første Kærester på Månen

## Årets Udenlandske Album ##
Gavin DeGraw - Chariot
Gorillaz - Demon Days
Green Day - American Idiot
Kayne West - Late Registration
The White Stripes - Get Behind Me Satan

## Årets Nye Udenlandske Navn ##
Antony and The Johnsons
Bloc Party
Gavin DeGraw
James Blunt
M.I.A.

## Årets Udenlandske Hit ##
Franz Ferdinand - Do You Want To
Gorillaz - Feel Good Inc.
Green Day - Boulevard of Broken Dreams
James Blunt - You’re Beautiful
Madonna - Hung Up

## Årets Danske Rock Udgivelse ##
Jens Unmack - Vejen Hjem fra Rock’n’roll
Kashmir - No Balance Palace
Kira & The Kindred Spirits - This Is Not An Exit
Mew - Mew And The Glass Handed Kites
The Raveonettes - Pretty In Black

## Årets Danske Pop Udgivelse ##
Diverse Kunstnere - Værsgo 2
Junior Senior - Hey Hey My My Yo Yo
Outlandish - Closer Than Veins
Tina Dickow - In The Red
TV-2 - De Første Kærester På Månen

## Årets Danske Urban Udgivelse ##
Anna David - Anna David
Djosos Krost - No Sign of Bad
Ida Corr - Streetdiva
Pelding & Joy Morgan - Spine
Varano - Step Up

## Årets Danske Hiphop Udgivelse ##
Ataf - Paraderne Nede
Bikstok Røgsystem - Over Stok Og Sten
Jokeren - Gigolo Jesus
L.O.C. - Cassiopeia
Track 72 - Rockin

## Årets Dansktop Udgivelse ##
Bent Fabricius Bjerre - Kender Du Melodien
Diverse Kunstnere - Hyldestalbum til Gustav Winkler
Søren Poppe - Aldrig Som Før

## Årets Danske Børneudgivelse ##
Alberte, Thomas Winding og Jan Rørdam - Sludder & Vrøvl
Anne Gadegaard - Chiki Chiki
B-Boys - Vores Verden
Diverse Kunstnere - Jul i Valhal
Diverse Kunstnere - MGP 2005

## Årets Danske Sangskriver ##
Jens Unmack
Jokeren
Kasper Eistrup (Kashmir)
Tina Dickow
Steffen Brandt (TV-2)

## Årets Danske Producer ##
Pharphar (Bikstok Røgsystem - Over Stok og Sten)
Nikolaj Nørlund (Diverse Kunstnere - Andersens Drømme)
Nikolaj Nørlund (Jens Unmack - Vejen Hjem fra Rock’n’roll)
Carsten Heller (Spleen United - Mainstream)
Thomas Troelsen (TV-2 - De første Kærester På Månen)

## Årets Danske Musikvideo ##
Bikstok Røgsystem - Cigar
Carpark North - Human
Kashmir - The Curse Of Being A Girl
USO - Ikk’Å
Veto - I Will Not Listen

## Æresprisen ##
Uddeles til en person, der gennem sit virke har haft stor betydning for dansk musik


Kilde: DR Presse

 

  Tilbage til Artikler
  Del denne side med vennerne på facebook

Der er ikke skrevet nogle kommentarer til denne artikel

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar

Har du ikke en profil kan du oprette dig herfra.

HOSTED VED FAIRWEB APS

LINK TIL OS

REGLER OG BETINGELSER

F.A.Q.

CREW

EKSTRANET

KONTAKT

ANNONCÉR